Certificeringer

 

 

 

 

GOTS

Certified by Ecocert Greenlife.
License 210366

GOTS er en omfangsrig, frivillig global standard for hele forarbejdningen efter høst (inklusive spinding, strikning, vævning, farvning og fremstilling) af tøj og tekstiler fremstillet med certificerede økologiske fibre (såsom økologisk bomuld og økologisk uld) og inkluderer både miljømæssige og sociale kriterier. Standarden indbefatter blandt andet et forbud mod anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er), stærkt farlige kemikalier (såsom azo-farvestoffer og formaldehyd) og børnearbejde.


GOTS hos JBS of Denmark

 Vi har vores egen GOTS-certificering (License no. 210366). Vores kontor og lager i Danmark er blevet auditeret og godkendt i forhold til GOTS-standarden, hvilket gør os i stand til at købe og sælge GOTS-certificerede produkter. Derudover er vores undertøjsfabrik i Litauen ligeledes GOTS-certificeret, hvilket betyder, at vi kan producere højkvalitetsprodukter på en ansvarlig måde.


Hvad er FSC®?

Forest Stewardship Council (FSC®) er en international nonprofit organisation med flere interessenter, der er oprettet for at fremme ansvarlig forvaltning af verdens skove. I en FSC®-certificeret skov fældes der ikke flere træer, end skoven selv kan nå at reproducere og dyr og planteliv beskyttes. Desuden garanterer FSC®-certificeringen, at de mennesker, der arbejder i skoven, sikres uddannelse, sikkerhedsudstyr og anstændige lønninger.


FSC® ved JBS of Denmark

Vi er medlem af Forest Stewardship Council (FSC®), og vi er også certificeret af FSC® til at sælge FSC®-certificerede tekstiler (License Code: FSC-C160308). Vores kontor og lager i Danmark er auditeret og godkendt af FSC®. Desuden er vores undertøjsfabrik i Litauen også blevet FSC®-certificeret, hvilket tilmed gør det muligt for os at producere tekstilprodukter i høj kvalitet af FSC®-certificeret bambusviskose.

 

STANDARD 100 by OEKO-TEX®

er et af verdens mest kendte mærker til tekstiler testet for skadelige stoffer. Hvis et tekstilprodukt bærer STANDARD 100-mærkningen, kan du være sikker på, at alle komponenter i produktet er testet i forhold til en række strenge krav, der i mange tilfælde går ud over, hvad der kræves igennem national og international lovgivning.

Vi har vores egen OEKO-TEX certificering, der dækker alle vore produkter. På denne måde kan vi sikre og synliggøre, at vores produkter ikke indeholder skadelige stoffer.